5.Foreningens og bestyrelsens erstatningsansvar

Der forekommer inden for dansk ret to hovedtyper af ansvar: Strafansvar og erstatningsansvar. Strafansvaret gøres gældende af det offentlige i forbindelse med skadelige handlinger, der efter loven straffes med bøde eller fængsel. I andelsboligforeningsloven er enkelte bestemmelser strafsanktioneret med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Således kan sælger straffes, hvis der kræves ”penge under bordet”. Mæglere og rådgivere, der medvirker ved overdragelser, hvor der forlanges en overpris, kan ligeledes straffes. Overtræder foreningen eller bestyrelsen anden lovgivning, fx byggelovgivningen eller bogføringsloven, kan både foreningen og bestyrelses­medlemmerne straffes. Der er således strafbestemmelser i mange særlove.

Strafansvaret skal ikke behandles nærmere her, da reglerne herfor ikke er specielle for andelsbolig­foreninger, og da situationer, hvor der kan blive tale om strafansvar, i almindelighed ikke opstår i forbindelse med foreningernes normale virke.

Efter dansk ret er enhver ansvarlig for sine skadevoldende handlinger også på den måde, at skade­volderen skal erstatte den skadelidte det tab, som den skadelige handling har medført, hvis en række betingelser i øvrigt er opfyldt. I det følgende skal de erstatningsretslige regler kort gennem­gås særligt med henblik på anvendelsen på andelsboligforeninger og deres bestyrelser.

Indhold

5.1. Grundlaget for erstatningsansvar

5.1.1. Opgørelse af tabet

5.1.2. Tilregnelse

5.1.3. Tilregnelighed

5.1.4. Handling og undladelse

5.1.5. Ansvarsfritagelse

5.1.6. Bevisbyrden

5.1.7. Ansvar uden skyld

5.2. Andre erstatningsbetingelser

5.2.1. Årsagssammenhæng

5.2.2. Påregnelighed

5.2.3. Begrænsning af tab

5.3. Foreningens og bestyrelsesmedlemmernes ansvar

5.3.1. Foreningens ansvar

5.3.2. Bestyrelsesmedlemmernes personlige ansvar

5.3.3. Ansvarets fordeling

5.4. Forældelse

5.4.1. Forældelsesregler

5.4.2. Forældelsens indtræden

Sidst opdateret: 19. juli 2022 kl: 14:27